KRISTINA AAMAND

 

unnamedForfatter? Mig? Er du gal, nej!

Jeg var en skidt student, og har aldrig opnået mere end under middel i danske stile, undtaget da jeg skulle skrive en lægeroman og scorede topkarakter.
Jeg er vokset op i beton, og tilbragte det meste af min tid på biblioteket, med næsen i bunker af bøger uden brune hoveder i persongalleriet eller forfattere med indvandrerbaggrund på forsiden. Jeg havde faktisk aldrig forestillet mig at en halv-arabisk ghetto-pige kunne bedrive en biblioteksbog.

Mit skriveri har med andre ord været karakteriseret af fordomme. Både mine egne fordomme – om rigtige forfattere, og de fordomme jeg oplever i verden omkring mig, og som jeg brænder for at opløse og udfordre. Den første bog, Mødom på Mode, betragtede jeg, som rent og skær held. En anomali født ud af en stærk krigerisk trang til, at give stemme til beretningerne om seks etniske minoritetskvinders traditioner og normer. Da jeg afleverede synopsen til Gyldendal, sagde min daværende redaktør:
– Spændende og aktuelt, hvad siger du til, at vi sætter en ghostwriter på?
– Super, svarede jeg, – fortællingerne er vigtige.
– Skriv to kapitaler mere, smilede han, – så finder vi en hvid journalist type der kan skrive det. (Nå nej, han sagde vist bare: så finder vi én …)
Nogle uger og et par kapitler senere ringede han mig op.
– Du kan skrive.
– Okay, svarede jeg, – så gør jeg det.
Da bogen udkom i 2007 havde jeg igen min redaktør i røret.
– Nyd dette øjeblik, det er ikke hver dag man bliver nomineret til weekendavisens litteraturpris og udnævnt til månedens bog.
– Øh, nå, nej hvor fantastisk. Hvad går det ud på?
Siden er det blevet til flere bøger og jeg er nu forfatter og foredragsholder på fuld tid.
I skrivende stund er det fredag aften, og jeg sidder på altanen som er blevet omdannet til en slags arbejdsværelse. Det er ikke et retorisk trick, det er ganske virkeligt, varmeblæseren summer, det er stjerneklart og jeg betragter månen, mens jeg sipper rødvin. Akkompagneret af irske Clannad, stiger røgen fra min cigaret tilvejrs, ud af det åbne vindue hvor jeg kan høre at genboen tømmer skrald, mens den filipinske underbo skruer op for karaokeanlægget: I´ve had the time of my life.  At skrive er ikke et eventyr, det er hårdt arbejde, disciplin, vedholdenhed, flow, rytme og rutine. Forfatter? Ja, det er lige mig! Velkommen.

Fotograf: Amy Gibson
http://amygibson.photoshelter.com/index